Der var en periode i mit liv, hvor jeg gik rundt med en konstant frygt for at blive afsløret. Selvom det gik godt udefra set: godt marketingjob, feedback, udvikling så kunne jeg ikke tage rosen rigtigt ind. Jeg nikkede, smilede, sagde tak… Men indeni tænkte jeg: “De aner ikke, hvordan jeg egentlig er.” Det er det, man kalder impostersyndrom. Og det rammer især os, der er vokset op som pleasere. Hvor vi har lært, at det vigtigste er, hvad andre tænker om os, ikke hvad vi selv mærker. Så vi lærer at sætte en facade op. Være dygtige. Gøre det rigtige. Være det, de andre har brug for. Men vi mister kontakten til os selv. Og så føles det som snyd, når nogen roser os. For hvem er det, de roser? Facaden eller mig? Det gør, at succes ikke føles særlig rart. Tværtimod. Det føles som en ny risiko. For jo højere op, jo dybere er faldet, den dag vi bliver “afsløret”. Men det er muligt at lære noget andet. Jeg ved det, for jeg har selv gjort det. Jeg har helet mit indre barn, min pleaserdel og mit behov for at blive godkendt udefra. Det tog tid men det var det hele værd. Hvis du også går med følelsen af at være en bedrager, så vil jeg gerne invitere dig til at tage første skridt og se videoen her.
Kommentarer